Når et par går fra hinanden, er der mange praktiske og følelsesmæssige spørgsmål, der skal håndteres – og boligen er ofte et af de mest presserende. Hvem har ret til at blive boende? Hvad sker der, hvis kun den ene står på lejekontrakten? Og hvordan håndteres situationen, hvis I begge er lejere? Her får du et overblik over dine rettigheder og muligheder som lejer, når samlivet ophører.

Hvem har ret til at blive boende?

Det første, du skal undersøge, er, hvem der står på lejekontrakten. Det har stor betydning for, hvem der juridisk set har ret til at blive i boligen.

• Kun den ene står på kontrakten: Hvis kun én af jer er registreret som lejer, er det som udgangspunkt også kun den person, der har ret til at blive boende. Den anden part har ingen juridisk ret til boligen, medmindre der indgås en ny aftale med udlejeren.
• Begge står på kontrakten: Hvis I begge er lejere, har I lige ret til boligen. I så fald skal I blive enige om, hvem der fortsætter lejemålet, eller om det skal opsiges helt.

Ved uenighed kan sagen i visse tilfælde afgøres af retten – især hvis I har været gift eller registrerede partnere. Her kan domstolen tilkende den ene part retten til at overtage lejemålet, hvis det vurderes mest rimeligt.

Læs også:

Fra pligt til partnerskab: Sådan har lovændringer gennem tiden påvirket synet på ægtefællebidrag

Advokat

Gennem de seneste hundrede år er ægtefællebidraget gået fra at være et symbol på livsvarig forsørgelse til at afspejle idealet om økonomisk uafhængighed og ligestilling. Artiklen dykker ned i de lovændringer og samfundsstrømninger, der har formet synet på ægtefællers ansvar over for hinanden.

Kærlighed og kontrakt: Hvad vielsesritualer afslører om samfundets syn på ægteskab og forpligtelse

Advokat

Vielsesritualet er mere end blot et romantisk øjeblik – det afspejler vores kultur, værdier og forståelse af forpligtelse. Artiklen undersøger, hvordan ægteskabets ceremonier gennem tiden har forenet følelser, tro og jura, og hvad de fortæller om vores syn på kærlighed og ansvar i dag.

Arv som samtalestarter: Sådan taler du med børn om økonomi og ansvar

Advokat

Arv behøver ikke være et tabu. Med den rette tilgang kan samtalen om arv blive en meningsfuld måde at lære børn om økonomi, ansvar og fællesskab. Få inspiration til, hvordan du åbent og trygt kan tage snakken i familien.

To hjem – ét barn: Sådan støtter du dit barn i at finde sin plads i to familier

Advokat

Når familien deles i to, kan det være svært for barnet at finde ro og sammenhæng i hverdagen. Få råd til, hvordan du som forælder kan støtte dit barn i at trives mellem to hjem, skabe stabile rammer og bevare følelsen af ét samlet liv.

Forskellen på ægtefæller og samlevende

Der gælder forskellige regler, alt efter om I har været gift eller blot samlevende.

• Ægtefæller: Ved separation eller skilsmisse kan retten bestemme, hvem der får lov at blive boende, uanset hvem der står på kontrakten. Det sker ud fra en vurdering af, hvem der har størst behov – for eksempel hvis der er børn involveret.
• Samlevende: Hvis I ikke har været gift, er der ingen automatisk ret til at overtage lejemålet. Den, der ikke står på kontrakten, må som udgangspunkt flytte ud, medmindre udlejeren accepterer at overføre lejemålet.

Det kan derfor være en god idé at tage kontakt til udlejeren tidligt i forløbet, hvis den ene ønsker at blive boende. Mange udlejere er villige til at indgå en ny aftale, hvis den tilbageværende part kan opfylde lejebetingelserne.

Overdragelse af lejemålet

Hvis den ene part ønsker at overtage lejemålet alene, kræver det som regel udlejerens samtykke. Udlejeren kan dog ikke nægte uden saglig grund, hvis der er tale om ægtefæller, og retten har truffet afgørelse om overtagelse.

For samlevende afhænger det af udlejerens velvilje. Det kan være en fordel at dokumentere, at du har boet i boligen i længere tid, og at du kan betale huslejen. En skriftlig aftale om overdragelse bør altid udarbejdes, så der ikke opstår tvivl senere.

Hvad hvis I begge vil blive boende?

Hvis begge parter ønsker at blive i boligen, men ikke kan blive enige, kan sagen i sidste ende afgøres af retten. For ægtefæller sker det som led i bodelingen, mens samlevende må anlægge en civil sag, hvis der ikke findes en aftale.

Retten vil typisk lægge vægt på:

• Hvem der har størst behov (fx hvis der er børn, der skal blive i nærheden af skole eller institution)
• Hvem der har økonomisk mulighed for at betale huslejen
• Hvem der oprindeligt stod på kontrakten

Det er dog altid bedst at forsøge at finde en mindelig løsning, inden sagen ender i retten.

Praktiske skridt ved fraflytning

Når den ene part flytter ud, er der flere praktiske forhold, der skal ordnes:

1. Meld flytning til folkeregistret inden for fem dage.
2. Aftal fordeling af depositum og forudbetalt leje, hvis lejemålet opsiges.
3. Lav en skriftlig aftale om, hvem der står for eventuelle istandsættelser.
4. Afmeld fælles abonnementer som el, internet og forsikringer.

Det kan være en god idé at tage billeder af boligen ved fraflytning, så der ikke opstår uenighed om stand og ansvar.

Gode råd til en smidig proces

• Kommunikér åbent – jo tidligere I taler om boligen, desto lettere er det at finde en løsning.
• Involver udlejeren – mange konflikter kan undgås, hvis udlejeren informeres og inddrages.
• Søg rådgivning – både Lejernes Landsorganisation (LLO) og advokater med speciale i lejeret kan hjælpe med at afklare dine rettigheder.
• Lav skriftlige aftaler – mundtlige aftaler kan give problemer senere, især hvis der opstår uenighed.

Når boligen bliver et nyt kapitel

En separation er sjældent let, men at få styr på boligspørgsmålet kan skabe ro og klarhed i en svær tid. Uanset om du bliver boende eller flytter, er det vigtigt at kende dine rettigheder og handle ud fra dem. En tryg boligsituation er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe en ny hverdag – på egne vilkår.